Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være! For mig handler dét, at male, om at fordybe mig, lege med farver og få en stemning frem på lærredet og forhåbentlig også hos beskueren!
Når nogen spørger mig, hvordan et billede/maleri skal tolkes, tænker jeg, at det dybest set er ligemeget, hvad JEG ser i det! Det handler om, hvad DU ser i det! Opfattelsen af hvad der er god kunst, er subjektiv og afhænger af øjnene, der ser!
De fleste af mine malerier er ‘glade’ med mange farver og gerne et strejf af humor. Når jeg udtrykker mig på lærredet med min kunst, kan jeg godt lide at tænke i komplementærfarver, lys/skyggevirkninger, bløde og kurvede former og småskøre sammensætninger af motiver til malerierne.
I kunstens verden kan alt lade sig gøre.
Fantasien får frit løb. Drømme og virkelighed kan smelte sammen, farver kan intensiveres, proportioner kan forvrænges, elementer kan tages ud af én kontekst og placeres i en helt anden…. og lige hér, i det univers, befinder jeg mig rigtig godt!
Susanne Hald Thorup